|
PÅ TUR MED S/Y "DREAM" I midten af juni 2010 startede vi på en længe ønsket og planlagt tur. I flere år har drømmen været at sejle længere væk end de hjemlige farvande og planen er at sejle til lidt sydligere himmelstrøg. I år blev beslutningen taget, selvom vi stadig arbejder. Vi starter med at sejle et stykke sydpå gennem Europas floder og kanaler på vej mod Middelhavet, så længe sommerferien rækker. Så er vi da på vej. I år forventer vi at nå Holland og næste år det sidste stykke til Marseille. Turen herfra står stadig åben. Måske sejler vi til det sydlige Spanien og Gibraltar eller måske vender vi stævnen mod sydøst til Italien og Grækenland. Det må tiden vise. I 2011 går Arne på efterløn. Annette kommer først på efterløn 3 år senere, men kan måske tilrettelægge sit arbejde sådan, at noget af sommeren kan holdes fri. Planen er ikke, at hus og hjem i Danmark skal sælges og det fremtidige liv skal være sejlads på fuldtid. Vi forventer at kunne kombinere sådan, at vi sejler i en periode og er hjemme i en periode. I vinterperioden er det planen, at båden tages på land i en havn, når vi opholder os hjemme i Danmark.
|
SIDSTE POSITION..... Følg med , hvor vi er lige nu. Vi opdaterer vores position med jævne mellemrum, når vi har internetforbindelse.
| ||||||||
| |||||||||
|
| |||||||||